Et klassisk kor på Frederiksberg

Lukaskoret er et ambitiøst kvindekor på Frederiksberg, bestående af omkring 18 erfarne kvindelige sangere med en sammensungen og velklingende lyd. Fælles for alle korsangerne er er højt ambitionsniveau, musikalske kompetencer samt glæden ved at synge. Lukaskoret hører til i Sct. Lukas Kirke på Frederiksberg og fungerer også som kirkens “huskor”. Her øver vi hver onsdag og  lejlighedsvis medvirker vi ifm. kirkens arrangementer.

Lukaskoret synger et bredt repertoire, der indeholder både mindre og større klassiske værker, danske højskolesange og viser.

Dirigent

Lukaskoret har i forårshalvåret 2024 glæde af Kasper Borchersen som dirigent, mens Laus Richter Larsen er på barsel.

Med en bachelor som Almen Musiklærer og en kandidatgrad i Klassisk Korledelse fra Syddansk Musikkonservatorium og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er Kasper en kyndig og dedikeret musikalsk leder.

Kaspers øvrige virke som professionel kirkesanger, medlem af Det Unge VokalEnsemble og performancegruppen Dopplers har givet ham solid erfaring i stemmens kunnen, og han arbejder derfor ihærdigt på at forbedre stemmens potentiale hos sine kor.

Ud over Lukaskoret er Kasper også dirigent for Filharmonisk Kor Fyn, Hørsholm-Koret og Karitas Kvindekor.

Dirigent Kasper Borchersen